Om stammen  
Stammen er et komplekst problem: det er både en talelidelse, et kommunikationsproblem og et skjult handicap. Det er en talelidelse idet det hindrer personen, der stammer, i at sige det han vil, når han vil. Det er et kommunikationsproblem idet stammen fortrinsvist forekommer i kommunikationssituationer og fordi kommunikationspartnerens reaktionsmåde har betydning for stammerens kommunikation. Og det er et skjult handicap på to måder: 1. stammeren forsøger at holde stammen skjult for omverdenen, 2. på det samfundsmæssige plan oplever stammeren fordomme og diskrimination, der bunder i generel uvidenhed om emnet.  

Undersøgelser viser, at 4-5% af alle børn stammer i løbet af taleudviklingen. De fleste holder op med at stamme inden de når voksenalderen. Langt hovedparten af de 5%, der begynder at stamme, begynder i 2-5 års alderen. Hos nogle børn og unge udvikler stammen sig, og kan med tiden blive til et livslangt handicap. Risikoen kan dog minimeres ved tidlig indsat. 

Et sted mellem 0,7 og 1% af den voksne befolkning stammer. Der er flere mænd end kvinder, der stammer, kønsforskellen er ca. 4 til 1. Ialt omkring 50.000 mennesker stammer i Danmark. 

Årsagerne til stammen kendes ikke, men man mener, at der er såvel medfødte, som tale-sproglige og psykosociale faktorer involveret i stammens opståen og efterfølgende udvikling.  

Stammen påvirker kommunikationen, samværet med andre mennesker og stammerens oplevelse af sig selv. Og med tiden påvirker stammen også områder som uddannelsesvalg og jobmuligheder. Stammen kommer dermed til at påvirke stammerens hele livssituation.  

Stammesymptomerne fremtræder forskelligt fra stammer til stammer, ligesom der hele tiden foregår en udvikling af stammen, der bevirker at stammesymptomerne ændrer sig hos den enkelte.  

Man kan opdele stammesymptomerne i en ydre stammen og en indre stammen, hvor den ydre stammen bl.a. er de hørbare stammesymptomer og synlige medbevægelser, og hvor den indre stammen bl.a. er angst, undgåelse og mindreværdsfølelse.  

Hos små børn er det typiske symptombillede mange stavelsesgentagelser, forlængelser af lyde og kortere eller længere blokeringer af ord og lyde.  

Større børn er bevidste om deres egen stammen, hvilket medfører et ændret symptombillede. Stammen er hos større børn ofte kendetegnet ved flere blokeringer, større spænding i hals og krop, medbevægelser (af f.eks. arme og ben), undgåelse af bestemte ord og situationer og angst for at stamme.  

Hos unge og voksne stammere er symptombilledet yderligere ændret ved, at den indre stammen typisk er blevet det største problem. De ydre symptomer afspejler dette, således at gentagelser, forlængelser og blokeringer bliver hårdere og mere fastlåste og kommunikationskrævende situationer forsøges undgået. 
 

tilbage til forsiden