Hermed indkalder vi indlæg til Den 2. nordiske
konferansen om stamming og løpsk tale. Alle, der arbejder med stammen
eller løbsk tale på forskellig vis, kan indsende deres bidrag
til konferencen. Alle bidrag vil blive gennemgået af et programudvalg
og accepterede indlæg vil blive programsat temavist. Vi opfordrer
alle, der har lyst til at bidrage med et indlæg, til at sende det
til programudvalget. Deadline for tilmelding af indlæg er flyttet
til den 15. november 2010.
Sådan gør du
Print eller download dette
skema for tilmelding af indlæg til konferencen. Skemaet kan sendes
med post til
Dansk Videnscenter for Stammen
Rymarksvej 1
DK-2900 Hellerup
eller som vedhæftet fil til davs@davs.dk.
De enkelte indlægs varighed og form
Indlæg på konferencen kan gives som
foredrag af 30, 60 eller 90 minutters varighed inkl. tid til spørgsmål/diskussion.
Workshops kan gives som 180 minutters sessioner med en pause midtvejs.
Endelig kan indlæg på konferencen gives som en ”planche”/”poster”-præsentation.
Proceedings
Indlægsholdere, der ønsker deres
indlæg publiceret, skal indsende manuskript eller resumé af
deres indlæg til programudvalget senest den 1. april 2011. Indlæggene
vil blive trykt i bogform og lagt i konferencemappen, som alle deltagere
får ved konferencens start.
Tilmelding til konferencen
OBS.: Indlægsholdere skal tilmelde sig konferencen
på lige vilkår med andre. Tilmelding til konferencen kan ske
på det skema, som lægges på konferencens hjemmeside sammen
med oplysninger om program, pris for deltagelse, overnatning, mm. i december
2010.
|